Søg S

Laboratoriet for Kunstens Forskning

Laboratoriet for Kunstens Forskning er en afdeling på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Nedenfor kan du læse mere om laboratoriets aktiviteter inden for forskning og undervisning, samt orientere dig i instituttets aktuelle forskere og forskningsprojekter.

Laboratoriet for Kunstens Forskning blev oprettet i 2015 og ligger i en baggård i hjertet af København blandt Kunstakademiets andre laboratorier, atelierer og auditorier. Netop denne beliggenhed iblandt de centrale udfoldelsesrum for kunstnerisk praksis afspejler en afgørende side ved instituttet: Her er den kunstneriske praksis udgangspunktet for al vores forskning og vores teoretiske, historiske og forskningsbaserede undervisning. Laboratoriet bygger nemlig på erkendelsen af, at kunstnerisk praksis og teori er hinandens gensidige forudsætninger og vores opgave er at yderligere styrke de teoretiske elementer i den kunstneriske praksis.
 
I vores egenskab af teoretisk laboratorie fokuserer vi på to områder: Undervisning og forskning. Vores undervisning i teori og kunsthistorie danner en rød tråd gennem hele Kunstakademiets BFA- og MFA-uddannelse. På BFA-uddannelsens første år følger de studerende et kursus i kunsthistorie. På andet år følger de et omfattende teoretisk kursus med en bred vifte af indbudte gæsteforelæsere. De to kurser danner grundlaget for vores studerendes videre kunsthistoriske og teoretiske udvikling. Studerende på sidste år af deres BFA og samtlige MFA-studerende kan deltage i vores forskningsbaserede Open Practice-kurser og skrivekurser (nærmere beskrivelse følger), som sigter efter at styrke de undersøgende og metodiske aspekter af den forskende kunstneriske praksis.
 
Minor i Skrift og Forskning
Laboratoriet for Kunstens Forskning tilbyder en Minor i Skrift og Forskning. Denne Minor i Skrift og Forskning er et valgfrit, specialiserende undervisningsforløb, der giver de studerende mulighed for at styrke deres billedkunstneriske uddannelse ved at fokusere på en teoretisk, reflekterende kunstforståelse og forskningsrettet skriftlighed. En Minor i Skrift og Forskning består af tre Open Practice-kurser efterfulgt af et MFA-essay på den studerendes sidste år på MFA-uddannelsen. Undervisningsforløbet er åbent for studerende på BFA-uddannelsens 3. år samt MFA-uddannelsens 1. - 3. år.

Open Practice-kurset er baseret på metoder fra teoriens og den kunstneriske forsknings verden og er tænkt som en måde at åbne den undersøgende praksis op på. Hvert Open Practice-kursus varer ét semester, og undervisningen forestås af én af laboratoriets forskere inden for deres forskningsområde. Undervisningen består af en blanding af forelæsninger afholdt af fageksperter, læsegrupper, et skrivekursus, en felttur samt en refleksionsdag ved start og slut, hvor de studerende aktivt opfordres til at reflektere over deres egen praksis og de spørgsmål, den rejser angående begrebsramme, undersøgelsesfelt, metode og analyse. Open Practice-kurset tilbyder en prisme, som den enkelte studerende kan bruge til at begrebsliggøre sin egen kunstneriske undersøgelse. Samtidig får de studerende en række redskaber ved at følge en videregående forsker og dennes forskningsproces, hvor de dermed klædes på til at kunne skrive MFA-essay.

En Minor i Skrift og Forskning afsluttes med et MFA-essay. Dette essay er tiltænk studerende, der ønsker at fordybe sig i et emne efter eget valg. Individuel vejledning og regelmæssige afleveringer understøtter skriveprocessen. Essayets form kan ligge inden for et spektrum, der strækker sig fra det traditionelle akademiske form til performativt skrevne essays. Gennem dette forløb opbygger den studerende sin teoretiske og kunsthistoriske viden i forhold til sit valgte emne og opnår dyb indsigt i hovedtekster inden for området og analyse heraf. Den studerende vil også opgradere sin skrevne praksis og lære, hvordan man opfylder de krav, der stilles til skriftlige akademiske praksisser.

For at kunne skrive et MFA-essay skal den studerende først have gennemført tre Open Practice-kurser. Essayet skrives på MFA-uddannelsens sidste år.
 
Forskning
Forskning er en central del af Laboratoriet for Kunstens Forskning, og institutlederen er forskningsleder for hele Kunstakademiet. En afgørende pointe, når man arbejder med forskning i kunstneriske sammenhænge, er at erkende og arbejde med det faktum, at materialer har deres egne ideer. At lytte til materialets ideer er et fundamentalt udgangspunkt for at lade det komme til orde. Forskningsstaben, der består af ph.d.-studerende, postdocs, forskningsmedarbejdere, lektorer og professorer, repræsenterer samlet set en bred vifte af kunstnerisk og kunsthistorisk forsknings- og udviklingsvirksomhed. Den grundige og vedholdende forskning dykker ned i en stor variation i emner: bæredygtig plastic til støbning, ruiner, arkiver, nationalstaters dannelse, det ydre rum, økologi, beton, skala, display, performance lectures, global kunsthistorie, monotyper, uddannelse og meget mere. Alle disse kunstneriske forsknings- og udviklingsprojekter har to ting til fælles: teoretisk og praksis-relateret udvikling er gensidigt afhængige størrelser, og den kunstneriske praksis er nødvendig for at gennemføre det aktuelle undersøgelsesarbejde. Gennem sit fokus på den materielle udmøntning af teoretiske, videnskabelige og samfundsmæssige undersøgelser udfordrer og fremhæver vores forskning kort sagt spørgsmålet om, hvordanvi ved.
 
I de kommende år er de to primære fokusområder for forskerstaben forholdet mellem kunstnerisk praksis og teori og materiel viden. Dette fokus udfolder sig i studiegrupper, forelæsninger, undervisningen og i vores løbende diskussioner blandt staben. En af de afgørende pointer i forhold til at udfolde de forskningsmæssige praksisser og vores forståelse af, hvad kunstnerisk forskning og udviklingsvirksomhed er, er netop at lade disse praksisser tale for sig selv med deres eget sprog. Dermed kommer vores diskussion inden for feltet til at bygge på konkrete projekter snarere end på begrebsmæssige diskussioner om begreberne kunstnerisk forskning og udviklingsvirksomhed. Med dette formål i tankerne har vi skabt to fora, hvor forskningen og dens resultater deles mellem stab, studerende og den brede offentlighed: Rundgang Research og Skabet for Kunstnerisk Forskning og Relaterede Aktiviteter.

Rundgang Research har siden 2016 været afholdt som et offentligt symposium i forbindelse med Rundgang-arrangementet ved skoleårets afslutning. Her indbydes de ansatte og studerende til at fremlægge deres forskning. Programmet tilrettelægges ud fra de indkomne bidrag, der kan antage vidt forskellig form: mundtlige præsentationer, performance lectures, interventioner, udstilling, performances, filmforevisninger, samtaler m.m. Rundgang Research arrangeres af og finder sted på Laboratoriet for Kunstens Forskning. Grundet den stigende interesse internt og fra offentligheden i de senere år har vi besluttet at afholde den næste Rundgang Research uafhængigt af Rundgang og det bliver den 22.-23. november 2019.

Skabet for Kunstnerisk Forskning og Relaterede Aktiviteter består af fire vitriner, der hænger i indgangen til Peder Skrams Gade 2 tilgængelige for offentligheden. Her udstiller forskningsstaben hver især deres aktuelle forskning over en periode på tre uger i løbet af skoleåret. Formålet er at formidle forskningen uden for vores atelierer, kontorer og laboratorer og at dele og diskutere den på enkel, ligefrem vis.
 
Ph.d.-studerende, postdocs og forskningsmedarbejdere
Alle de eksternt finansierede akademiske forskere, som kunstakademiet er vært for, er tilknyttet Laboratoriet for Kunstens Forskning. I løbet af de seneste år har laboratoriet vokset sig til at omfatte et levende forskningsmiljø, der spænder over mange forskellige perioder, emner og fagområder, herunder både kunst, kunsthistorie og kunstteori. To til fire gange om året afholder vi master classes, der udvælges og arrangeres af vores forskere, der for det meste også forestår et Open Practice-kursus baseret på deres aktuelle forskning. De ph.d.-studerende har adgang til et delt kontorfællesskab, der understøtter vores aktive forskningsmiljø, hvor mange forskellige interessefelter mødes på tværs af de enkelte forskningsprojekter. Vi lægger stor vægt på forskningsmiljøets fortsatte udvikling og på vores forskeres engagement og aktive deltagelse i fælles arrangementer. Med tanke for, at Laboratoriet for Kunstens Forskning udgør den primære institutionelle ramme for kunstnerisk forskning og udviklingsvirksomhed inden for billedkunst i Denmark, er vi overbeviste om, at vores forskningsmiljø kun kan bestå og udvikle sig gennem engagement, fællesskab og åbenhed. Derfor, og fordi instituttet stadig er relativt nyt, værdsætter vi vores samarbejder, både internationalt via de individuelle forskningsprojekter og netværk såsom KUNO-samarbejder og SAR (Society of Artistic Research) og nationalt gennem samarbejder med Københavns Universitet, Aarhus Universitet og KUV-netværket.

Billedkunstskolerne ved Det Kongelige Danske Kunstakademi udsteder ikke ph.d.-grader og yder ikke finansiering til ph.d.-projekter eller andre former for forskning. Yderligere information herom kan fås via dette link.

Eksempler på Open Practice-kurser
Efterår 2017. Rikke Luther: The Eco-Commons … In the Time of Messed Up Democracy
Forår 2018. Katrine Dirckinck-Holmfeld: Archives that Matter
Efterår 2018. James Day: In Media Res
Forår 2019. David Hilmer Rex: Artistic Practice and Systems Change
Efterår 2019. Honey Biba Beckerlee: Digital Matters
Forår 2020. Christian Danielewitz: Hidden Flow: The Production of Invisible Territories in the Age of Digital Visibility

Læs den aktuelle semesterplan her

Lektor i kunstteori og forskningskoordinator Maibritt Borgen

Maibritt Borgen

Lektor, Kunstteori, Fungerende institutleder

Maibritt borgen er uddannet i Kunsthistorie fra Københavns Universitet og Yale University, hvorfra hun også har en ph.d. Borgen er tidligere Helena Rubinstein Critical Studies Fellow fra Whitney Independent Study Program og har arbejdet på Whitney Museum of American Art og Yale Art Gallery.

Borgens forskning og undervisning centrerer sig om de æstetiske, sociale, teknologiske og politiske systemer, billedkunsten er en del af, og hun har blandt andet publiceret artikler om multimedieperformance og kommunikationsteknologi i 1960erne.

E-mail

Telefon

+45 2425 2376

Ph.d.-studerende Nanna Debois Buhl

Nanna Debois Buhl

Ph.d.-studerende

Mit PhD-projekt Sky Studies: Cosmic Code, Images, and Imaginaries fokuserer på undersøgelser af rummet på tværs af astronomiske, computer-mæssige, æstetiske og spekulative sfærer med det mål at gentænke velkendte historier om rum-videnskab og skærpe opmærksomheden for mere komplekse historiske teksturer.

Projektets formål er at undersøge følgende research-spørgsmål:
- Kan vi ved at studere arbejde af kvinder og andre grupper, som ofte er udeladt i traditionelle historier om astronomi og rumvidenskab nå mere lydhøre forståelser af hvordan historie sker, og hvordan fremtiden skabes? Kan vi gennem studier af deres arbejde udvikle nye forståelser af forhold mellem kunst, håndarbejde og videnskab; mellem analoge og digitale teknologier?
- Kan vi konceptualisere rumhistorier, der ikke kun er tilføjelser til tidligere historier, men som gør os lydhøre for ikke blot hvem, men også hvordan mennesker (og ting) inkluderes og præsenteres?
- Og kan vi gennem en sådan bredere forståelse forestille os alternative fremtider?

Jeg vil undersøge disse spørgsmål gennem research og en serie kunstneriske eksperimenter, der sammenfletter historiske referencer og nye videnskabelige studier. Sky Studies vil materialisere sig som fotografi, film, vævning, installationer, skrift og kunstnerbøger.

Projektet vil blive udviklet på Det Kgl. Danske Kunstakademi og Københavns Universitet med et planlagt ophold hos Comparative Media Studies/Writing på Massachusetts Institute of Technology.

E-mail

Portræt af Dehlia Hannah

Dehlia Hannah

Postdoc

The Royal Danish Academy of Fine Arts + ARKEN Museum of Modern Art
Research project “The Museum in a Fragile Ecology”
 

Rewilding the Museum
Anthropocene discourse collapses the distinction between nature and culture. Under its sign, the artistic gaze ranges beyond the gallery to treat the dominant planetary condition as authored or impacted by human activities. From rock strata to ice cores, wastelands to wilderness, we have come to understand the earth itself as an archive of inscriptions—as a collection to be studied, inventoried, conserved, or restored; to be acquired, exhibited, and perhaps de-accessioned. This perspective posits an expanded curatorial mandate beyond the walls of the museum: the earth as a total exhibition. The stakes of this mandate are high.

Environmental imaginaries have material consequences, as images of ‘nature’ structure how we inhabit the world. In a moment where our environmental imaginaries are increasingly contested, this project examines how contemporary artistic practices occupy fraught conceptual and material territory. If the ancient concept of the museum as the ‘home of the muses’ is to be updated to our present times, we must follow the muses in their wandering beyond the gallery space, off-site, and into difficult terrain, as they inspire artists working with the detritus of modernity, in the great plastic garbage patches in the ocean, urban sewage treatment plants, burning forests, and oil palm plantations.

Conversely, such an expanded curatorial mandate casts a critical gaze upon other forms of technê that seek to transform the earth—works of infrastructure, geoengineering, exclusion zones, shutdowns, blackouts and projects of rewilding. Rewilding, as a practice of environmental restoration, seeks to restore the functioning of ecosystems to a wild or natural state. The practice involves complex retrospective and prospective constructions of nature, involving varying degrees of human involvement.

Without distinguishing between modes of artifice practiced by the arts and sciences, Rewilding the Museum examines how ‘environments’ are represented, mediated, and produced within and beyond the gallery today.
--
Dehlia Hannah is a philosopher and curator. She is currently a postdoctoral fellow at The Royal Danish Academy of Fine Arts and ARKEN Museum of Modern Art, Copenhagen, where her Ny Carlsberg funded project Rewilding the Museum examines the art museum’s status within the fragile ecologies of the Anthropocene. She received her PhD in Philosophy and Certificate in Feminist Inquiry from Columbia University, with specializations in aesthetics, philosophy of science and philosophy of nature.
--
Portrait above by ICI Berlin

E-mail

Ph.d.-studerende Kristoffer Raasted

Kristoffer Raasted

Ph.d.-studerende

New Connections: Queering the Radio Voice

I min kunstneriske praksis er sigtet med min forskning at generere ny viden, indsigt og kunstværker i emnefeltet mellem stemme, queer studies, performance og teknologi. Jeg engagerer mig både kunstnerisk og akademisk i podcasts, DJ-sets, lydkunst og kunstradio som kulturelle praksisformer der danner udgangspunkt for denne forskning.

Som en del af PhD-projektet vil jeg etablere en online radiostation på Det Kongelige Danske Kunstakademi, som vil tjene det dobbelte formål at dokumentere og kommunikere den kunstneriske forskning til en bredere offentlighed, samt at fungere som en anvendelig kilde til vidensproduktion i den praksisbaserede, kunstneriske forskning.

PhD-projektet er i direkte forlængelse af min tidligere forskning, som primært har omhandlet lyd og performancekunst. I en samtidskunst-kontekst kan lyd betragtes som et ind-imellem materiale, som aktiverer og interagerer med mange andre emneområder, og i min kunstneriske praksis har radio været et tilbagevendende tema. Webcasting har både fungeret som en måde at dokumentere processuelle transformationer i de fortløbende vendinger i min tilgang til lyd, og som et selvstændigt værkformat, med arbejder udarbejdet specifikt til virtuel transmission. Denne funktion har traditionelt været varetaget af den statsorganiserede radio. I dag sker dokumentationen og udsendelsen af eksperimenterende lydværker i høj grad på de uafhængige kanaler. Jeg vil gerne undersøge denne dynamik ved at analysere nogle af de internetbaserede radiostationer som varetager den samfundsfunktion i dag.

--

Kunstner Kristoffer Raasted er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2018 med en supplerende MFA i kunstteori fra Institut for Kunstens Forskning og udvekslingssemestre ved École Nationale Supérieure des Beaux-Arts, Faculdade de Belas-Artes Ulisboa samt praktikophold på Issue Project Room i New York. Raasted udfører kunstnerisk forskning i det tværdisciplinære felt mellem lyd, performance og installation og begynder sit praksisbaserede ph.d.-projekt ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i september 2020. Ph.d.-stipendiet tildeles af Novo Nordisk Fonden og organiseres i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Kunstakademiet.

E-mail

Telefon

25473200

Julie Hardenberg portraet

Julie Hardenberg

Ph.d.-studerende

I Ph.d.-projektet ”Mellem magt og afmagt – det af/koloniserede sind” vil jeg undersøge de koloniale erindringer og erfaringer der eksisterer blandt befolkningen i Grønland. Med udgangspunkt i mine tidligere kunstneriske undersøgelser af den danske kolonihistories politiske indflydelse i Grønland, vil jeg i projektet rette fokus mod det jeg kalder det af/koloniserede sind, udsat for afgørende politisk og kulturel påvirkning fra Danmark.

Projektets hypotese er, at når man er født og opvokset i et samfund som er opbygget med koloniale strukturer og tankemønstre, er det ikke altid, at man som borger er bevidst om sin egen medvirken til at reproducere det koloniale system. Derfor har projektet til formål at undersøge de mere usynlige aspekter af de koloniale strukturer og belyse hvilken indvirkning det har på borgerne/samfundet: Hvordan bærer efterkommere af kolonialismen den koloniale arv med sig? Hvad er det for processer man tager på sig, når man vil passe ind eller skille sig ud?

Afdækningen vil ske ved kvalitative undersøgelser, i form af interviews med borgere der har gennemgået en mental afkoloniseringsproces. Interviewmaterialet vil danne grundlaget for en efterfølgende kunstnerisk proces, hvor jeg med udgangspunkt i de individuelle, kropsliggjorte erfaringer vil undersøge hvordan kolonialismen ikke bare har transformeret de geografiske steders historie, men også de kroppe, der bebor stederne i dag.

www.hardenberg.gl

E-mail

Ph.d.-studerende og leder af Laboratoriet for Lyd, Jenny Gräf Sheppard

Jenny Gräf Sheppard

Ph.d.-studerende

My PhD project 'Communicating Vessels: Re-defining Agency through Sounding' is a project that contains theoretical and practice-based research in which I explore agency from different perspectives using a concept I am calling Sounding. Sounding proposes a porosity in distinctions between listening and producing sound, re-framing sonic relationships and revealing potential and existing interacting agencies.

The research will occur through an annual series of Radical Listening workshops I will organise in Copenhagen and in field research abroad where I exchange ideas on sound perspectives and practices with sound artists and scholars from different parts of the world. Drawing from a range of fields in which sound, perception and subjectivity is addressed, such as anthropology, neuroscience, feminist theory, indigenous perspectives, and Pauline Oliveros' Deep Listening practice, I propose to re-define agency in relation to Sound practices.

E-mail

Portraet af Ragnhild May

Ragnhild May

Ph.d.-studerende

Traditionelle vestlige instrumenter har været designet til en specifik krop og til en specifik praksisform. Feminisme og posthumanisme giver et andet blik på kroppens relation til teknologien, end det der har været fremherskende i musikhistorien. Hvad der traditionelt har været anset som forskellige enheder sammensmeltes og vikles ind i hinanden. Det ses eksemplarisk i det psykoakustiske fænomen differenstoner, som er en additional tredje tone, der opstår i lytterens ører som konsekvens af to højfrekvente toner. Selve lytterens krop frembringer lyden, og er altså selve instrumentet eller the site for composition.

Dette rejser spørgsmål som: Kan man forestille sig en type instrumentpraksis, der peger på andre typer normer, kroppe og praksisformer? Hvornår sammenfiltres kategorierne instrument og krop? Der sker en ændring i opfattelsen af musik gennem kunstnerisk arbejde med instrumentet, hvor grænserne mellem lytter, instrument og performer sløres.

Mit ph.d.-projekt udfordrer relationen mellem instrument og krop, performativt, konceptuelt og teknologisk. Jeg undersøger instrumentet som figur, ved i en kunstnerisk praksis, i dialog med videnskabelig research, at udvikle instrumenter der skaber andre typer lytter-instrument-relationer og praksisformer, og udfordrer hvad man forstår som et instrument.

E-mail

Undervisningsassistent i kunsthistorie Katarine Stenbeck

Katarina Stenbeck

Lektor, Kunsthistorie

Katarina Stenbeck er uddannet i Kunsthistorie fra Københavns Universitet og Goldsmiths College og har arbejdet som kurator og underviser i både institutionelle og selvorganiserede sammenhænge.

E-mail

Telefon

+45 3374 4638