Søg S
Arrangement

William Forsythe og Daniel Birnbaum i samtale

I anledningen af udstillingen William Forsythe – In the Company of Others har Kunsthal Charlottenborg og Statens Scenekunstskole inviteret direktøren for Moderna Museet, Stockholm, Daniel Birnbaum, til at indgå i en samtale med koreograf og kunstner William Forsythe. 

Arrangementet foregår på engelsk og efterfølges af fernisering på udstillingen William Forsythe - In the Company of Others samt Michael Stevenson: Signs & Wonders kl. 19-22.
Fri entré.

Læs mere om udstillingen her

William Forsythe har i over 45 år været aktiv indenfor det koreografiske felt. Han er i særdeleshed anerkendt for at reformulere den klassiske ballet og at opdatere genren til en dynamisk, samtidig kunstform. Forsythes dybe interesse i kroppen, rum og interaktionen herimellem har ført ham til at producere en bred vifte af kunstprojekter, herunder installationer, film, koreografiske objekter.

Forsythe er født i 1949 vokset op i New York og var danser ved Joffrey Ballet og senere Stuttgart Ballet, hvor han i 1976 blev udnævnt som koreograf. I 1984 påbegyndte han en 20-årig ansættelse som leder af Ballet Frankfurt hvor han skabte en række af sine hovedværker inden for dansen: Artifact (1984), Impressing the Czar (1988), Limb’s Theorem (1990), The Loss of Small Detail (1991), A L I E / N A(C)TION (1992), Eidos:Telos (1995), Endless House (1999), Kammer/Kammer (2000), and Decreation (2003). Værkerne fra denne periode indgår i de fleste større balletkompagniers repertoirer, blandt andre Mariinsky balletten i Sankt Petersborg , The New York City Ballet, The San Francisco Ballet, The National Ballet of Canada, Semperoper Ballet Dresden, The Royal Ballet i England og Ballet de l'Opéra de Paris.
I 2004 etablerede han et nyt ensemble, The Forsythe Company, som han var leder for frem til 2015.

Forsythe har igennem årene modtaget et hav af hædersbevisninger, blandt andet er han blevet tildelt titlen Commandeur des Arts et Lettres af den franske stat (1999), har modtaget Wexner Prize (2002) og Guldløven på Venedig Biennalen (2010). 
Han er kommissioneret til at producere installationer af blandt andre arkitekten Daniels Liebeskind (1989), ARTANGEL (1997) og Creative Time (2005).Forsythe er æresdoktor fra The Juilliard School in New York og er nuværende professor i dans på - og er kunstnerisk rådgiver for - Choreographic Institute på University of Southern California Glorya Kaufman School of Dance.

Daniel Birnbaum erer direktør for Moderna Museet i Stockholm, kunsthistoriker, kurator og kunstkritiker. Han er født i 1963 i Stockholm og har studeret kunsthistorie, filosofi og litteraturvidenskab på Stockholms universitet, Freie Universität Berlin og Columbia University i New York. Birnbaum blev Ph.D i filosofi ved Stockholms universitet i 1998. Han har været leder af det svenske "International Artists Studio Program" (IASPIS) og blev efterfølgende rektor for kunstakademiet i Franfurt,Städelschule samt leder af Kunsthalle Portikus samme sted i perioden 2000-2010. Han er contributing editor for Artforum og har kurateret en lang række udstillinger alene og i samarbejde med andre, som Airs de Paris på Centre Pompidou i Paris i 2006 og 2007, den 50. Venedig Biennale (2003) og den 53. Venedig Biennale (2009), som han var leder for.