Søg S
Nyhed

Glædelig jul og godt nytår fra Kunstakademiets Billedkunstskoler

På gensyn til mere kunstuddannelse, flere udstillinger og mere kunstnerisk udviklings- og forskningsarbejde i 2022.

Kunstakademiet ser frem til et 2022 med fokus på vores fornemste opgaver; nemlig uddannelsen af nye kunstnere inden for et væld af kunstneriske discipliner; fra keramik og lydkunst, over fotografi og performative praksisser til maleri og 3D-formgivning - og mange, mange flere; et 2022 med kunstnerisk udviklingsarbejde og forskning til gavn for studerende, kunstnere og offentlighed i form af udstillinger, publikationer, seminarer og undervisningsforløb; og endelig et 2022 med dagsordensættende udstillinger og arrangementer på Kunsthal Charlottenborg.

Forberedelserne til 2022's studieudstillinger er allerede i fuld gang på Kunstakademiets atelierer og værksteder. Efter velbesøgte udstillinger og anmeldernes flotte modtagelse af Afgangsudstillingen i 2021, ser vi frem til at invitere til en række udstillinger i løbet af foråret 2022; Førsteårsudstillingen i januar, Afgangsudstillingen i april, BFA-udstillingen i maj og åbent-hus-udstillingen 'Rundgang' i juni 2022.
 
Glædelig jul og på gensyn!