Søg
Nyhed

Ledig stilling: Professorat i maleri

Kunstakademiet søger en billedkunstner med solid praksisbaseret erfaring og viden om maleriet og kunstneriske billedformer til et professorat i maleri og billedbaserede praksisser

Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler søger en profileret billedkunstner med solid praksisbaseret erfaring og viden om maleriet og kunstneriske billedformer til et professorat i maleri og billedbaserede praksisser på Billedkunstskolernes kandidatuddannelse.

Du har som ansøger en markant kunstnerisk praksis, visioner for fremtidens kunstuddannelse og lyst til at undervise på og videreudvikle en inspirerende og international uddannelse på højeste niveau.

Skolen for maleri og billedbaserede praksisser har fokus på maleri og billedbaserede praksisser med udgangspunkt i maleriets udvikling i det 20. og 21. århundrede. Maleriet er en del af samtidskunstens mange tilgange til kunstnerisk praksis, og det er derfor en forudsætning, at du har indsigt i samtidskunstens mangfoldige udtryk og har lyst til at undervise og vejlede de studerende på deres mange forskellige ståsteder, også uden for dit specifikke fagområde.

Som professor skal du sikre et godt studiemiljø, udvikle og styrke fagområdet gennem din kunstneriske praksis, undervisning og dit udviklingsarbejde og herigennem hjælpe vores studerende med at skabe en solid kunstnerisk praksis, som kan udmøntes i en billedkunstnerisk produktion på højeste niveau.

Som en del af dit arbejde forventer vi også, at du deltager i at udvikle de studerendes muligheder for et bæredygtigt arbejdsliv med kunsten gennem din undervisning og tilrettelæggelse af undervisningen på Malerskolen.

Ansøgningsfrist: 7. oktober 2024

Læs det fulde stillingsopslag her