Mulighed for at udstille i Rødovre Centrum

Jeg står for diverse aktiviteter/events/udstillinger her i centret, og synes, at det kunne være spændende at få besøg af nogle af de studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi og deres kunst.


Jeg havde forstillet mig at samle nogle nye unge og ambitiøse kunstnere på vores Festplads, hvor kunderne kan se samt købe deres værker.

Der er mulighed for en 10-20 kunstnere, der vil kunne udstille i Rødovre Centrum i en periode af 3 dage til en uge. Jeg har nogle bud på nogle uger, hvor det evt. kunne lade sig gøre. Uge 16, 18, 19, 20, 21.



Rent økonomisk koster det ikke noget at være med. Og til orientering går der ca. 100.000 mennesker igennem centret om ugen! Centerforeningen vil byde ind på nogle værker og evt. give dem til en aktion senere på ugen. Vi går meget op i at lave professionelle aktiviteter samt at markedsføre dem. Enten via centrets eget magasin der udkommer 6 gange årligt til 200.000 husstande eller i dagsbladsannoncer i Berlingske, Politiken, Urban og 24 timer.


Jeg håber, at det har vakt jeres interesse og ser frem til at høre fra jer!


På forhånd tak

Med venlig hilsen

Louise F. Dühring

Eventkoordinator

Rødovre Centrum

Tlf.: 36 70 99 44
www.roedovrecentrum.dk

Læs om centret:

Rødovre Centrum

Rødovre Centrum er det eneste familieejet center i Danmark og åbnede i 1966. Familien er oprindeligt ud af en gartnerfamilie, derfor har centret altid gået op i, at der er flotte blomster samt kunst på væggene at kigge på i centret.

I 2005 blev Rødovre Centrum kåret som ”Danmarks bedste butikscenter” og i 2007 som ”Danmarks hyggeligste shoppingcenter”.

Rødovre Centrum har valgt at sige nej tak til reklamer opsat i centret ved billboards, tv-skærme, bannere osv., da målet er, at kunderne skal kunne shoppe i et hyggeligt og rart miljø uden påvirkninger og stillingstagen til en masse reklamer.

Derimod er Rødovre Centrum meget stærk på markedsføringen af centret og centrets aktiviteter. Rødovre Centrum udgiver selv et magasin ca. 6 gange årligt, der når ud til ca. 200.000 husstande. Samtidig markedsfører centret sig i dagspressen i blandt andet Berlingske Tidende, Politiken, Urban og 24 timer.

Det er vigtigt, at Rødovre Centrums samarbejdspartnere er professionelle, da aktiviteterne i centret skal være i høj kvalitet.

Centret har en kunde gennemstrøm på ca. 100.000 kunder om ugen, og har pt. 110 butikker.