Laboratoriet for Serigrafi og Elektronisk billedbehandling
Lektor Lars Grenaae
Laboratoriet er beliggende ved Grafisk Skole og danner ramme om undervisning og forskning i serigrafisk trykteknik til billedkunstneriske formål. Den elektroniske udvikling inden for billeddannelsen knyttes sammen med de traditionelle grafiske trykteknikker. For Grafisk Skoles egne studerende afholdes løbende individuelle kurser i serigrafi og elektronisk billedbehandling samt i serigrafiets historie, teori og materialelære. Studerende tilmeldt professorskolerne har mulighed for, under vejledning og mod betaling af materialer, at benytte Serigrafiværkstedet, mandage kl. 9-15. Aftale træffes i god tid på lokal 4682.
Præsentation lektor
Lektor Lars Grenaa er uddannet billedkunstner ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Han har været ansat som lektor siden 2003.


