Billedkunstskolernes historie
Billedkunstskolernes historie går tilbage til grundlæggelsen af Det Kongelig Danske Skildre- Bildhugger- og Bygnings-Academi i Kiøbenhavn i 1754. Akademiet havde fra starten til huse på Charlottenborg Slot på Kongens Nytorv, men allerede efter få år udvidedes med adressen i Frederiksholms Kanal. Fra Akademiets første tid er der således blevet undervist i billedkunst i de atelierer m.v., som Billedkunstskolerne stadig anvender i dag. I 2002 har Billedkunstskolerne dog taget en tiltrængt udvidelse af atelierer og værksteder i brug i Peder Skrams Gade. Akademiet har som andre af Europas gamle akademier gennemgået mange forandringer og også ændret navn flere gange: Fra 1814 til 1968 hed akademiet således Det kongelige Academie for de skiønne Kunster i Kiøbenhavn. I 1968 blev akademiets undervisningsvirksomhed og dets virksomhed som statens rådgiver i æstetiske spørgsmål adskilt. Undervisningen i kunst blev nu varetaget af Det Kongelige Danske Kunstakademis forskellige skoler. I 1974 blev Billedkunstskolerne - på samme måde som Arkitektskolen - udskilt som en selvstændig institution, samtidig med at Konservatorskolen blev oprettet. I dag omfatter Det Kongelige Danske Kunstakademi således følgende institutioner: Arkitektskolen, Billedkunstskolerne, Konservatorskolen, Danmarks Kunstbibliotek og Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster (hvis virksomhed udøves gennem Akademiraadet). Igennem Kunstakademiets lange historie har traditionen fra det franske Académie Royale de Peinture et de Sculpture (1648) været dominerende, både hvad angår pædagogisk målsætning og organisation, så institutionen fra begyndelsen af bestod af skoler, der blev ledet af en professor med ansvar for uddannelsen af en gruppe studerende, hvis forhold til professoren dengang har været som elevens til mesteren. Strukturreformer har siden 1960'erne gradvist ændret dette forhold, og i dag fremstår uddannelsen på Billedkunstskolerne som en selvstændig blanding af kontinentale og angelsaksiske modeller for kunstnerisk uddannelse - modeller, der er under stadig udvikling, blandt andet i mødet med den europæiske uddannelsesreform, Bologna-processen. Der lægges i dag, ligesom tidligere, vægt på den højest mulige grad af diversitet i lærernes kunstsyn og tilgang til den kunstneriske produktion samt på, at undervisningen planlægges i tæt samråd med de studerende og gennemføres med inddragelse af en bred vifte af lærerkræfter fra ind- og udland.
Læs mere...
